Traumeterapi
Traumeterapi har til formål at støtte dig i at forstå og bearbejde de dybtliggende følelsesmæssige og fysiske reaktioner, som traumet har medført.
Ved hjælp af samtaler, kropslige øvelser og andre terapeutiske metoder arbejder vi med, at skabe et trygt rum, hvor du kan genvinde en følelse af sikkerhed og kontrol.
Traumeterapi er en specifik form for psykoterapi, der fokuserer på at hjælpe mennesker med at bearbejde og hele efter traumatiske oplevelser. Traumatiske oplevelser kan omfatte alt fra seksuelle overgreb, voldelige overfald og ulykker til mere komplekse traumer som misbrug, omsorgssvigt eller længerevarende stress og belastning.
Traumeterapi kræver en særlig tilgang, der adskiller sig fra traditionel samtaleterapi.
Dette skyldes, at traumer ikke alene påvirker vores mentale tilstand, men i høj grad også efterlader spor i vores hjerne og krop. Derfor kan vi ikke bearbejde traumer udelukkende gennem kognitive metoder. Vi kan ikke kun tænke eller tale os gennem traumerne, fordi traumer også sætter sig som fysiske og hormonelle reaktioner i kroppen.
Traumeterapi indebærer, at du får hjælp til kropsligt at bearbejde de sanseindtryk fra traumet, som stadig fylder og forstyrrer i din krop. Det kan bl.a. gøres med neurokalibrering eller bilateral stimulation, som er en del af Chok Release-metoden.
Traumeterapien bygger på en tillidsfuld relation, som skaber rammerne for at arbejde med de følelsesmæssige, kropslige og mentale processer, der er nødvendige for at bearbejde og forløse traumet.
Traumeterapi skaber tryghed
Et centralt mål med traumeterapi er at hjælpe dig med at bearbejde traumatiske oplevelser, så de ikke længere påvirker din dagligdag negativt. Det kan blandt andet omfatte:
Når vi står over for en potentiel fare, aktiveres kroppens forsvarsmekanismer via det autonome nervesystem. En trussel sætter gang det sympatiske nervesystem, som starter en “kamp-eller-flugt”-reaktion. Det får vores puls og blodtryk til at stige og frigiver stresshormoner som adrenalin og kortisol. En effektiv mekanisme, der forbereder vores krop på at håndtere eller undgå faren ved at øge vores opmærksomhed og fysiske beredskab.
Omvendt, hvis truslen føles helt uoverskuelig, kan vores krop gå i en slags “frys”-tilstand, hvor vi bliver handlingslammede og passive. Det er det parasympatiske nervesystem, der går i gang, og det kan få pulsen til at falde og give en følelse af opgivelse eller sammenbrud. Det er en måde, kroppen prøver at beskytte sig selv på, minimere skader, ved at skrue ned for både aktivitet og energiforbrug.
Begge reaktioner er dybt forankrede i vores natur og sker automatisk uden for vores bevidste kontrol.
Hvorvidt en oplevelse bliver til et traume, afhænger af flere ting. Havde vi mulighed for at reagere i situationen, altså at følge refleksen til kamp eller flugt? Eller var truslen så overvældende i situationen, at vores nervesystem sendte os i en frys-tilstand, uden mulighed for at gøre noget? Sidstnævnte ofte med følelser af skam og skyld til følge.
Begge reaktioner kan ubearbejdede blive siddende i kroppen mange år efter, og kan lægge en undertone af uro, følelsesløshed og tomhed i livet.
Kan du genkende nogle af disse symptomer og reaktioner hos dig selv, så er du velkommen til at kontakte mig. Du er ikke alene og med hjælp kan du få det bedre.
Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale, hvis du overvejer, om terapi hos mig kan være noget for dig.
Undlad at fremsende følsomme emner i kontaktformularen.
Dem tager vi når vi taler sammen.